søndag den 30. marts 2014

Jeannie er tilbage!

Så er der så kommet en amerikaner mere herned, og derfor skulle vi ud og spis igen :D Det var alle os som er udlændinge og vi er nu 5, lederne og lederne af Kindergarden. Det var super hyggeligt og maden er som altid vildt lækkert, og jeg har så småt fundet mine yndlingsretter! Indtil videre har jeg fået lov til at beholde mine klasser, og det passer mig fint for jeg vil ikke af med dem. Jeg opgiver ikke uden kamp, men det ser ikke ud til at jeg bliver rykket så det er dejligt, men man ved aldrig ;)

Det er første gang jeg har været på skolen når lederen er rigtig tilbage, og det kan man godt mærke på lærerne for de er ret nervøse. Vi fik at vide i mandags at Jeannie ville komme ind og observere vores undervisning, og Jennifer som er min kinesiske kollega i min klasse om formiddagen var så nervøs. Alle eleverne skulle sidde perfekt i klassen og der var en trykket stemning, og Jennifer sagde at hun næsten var bange! Jeannie kom så ikke ind til vores undervisning og man kunne mærke forvirringen og lettelsen mellem alle lærerne, og jeg kunne mærke at det alligevel smittede af på mig og der var underligt. Tirsdagen kom Jeannie og skulle observere klasserne, og der var den samme stemning som dagen før. Hun kom ind i vores klasse og der var det underligste jeg har prøvet! Vi spillede et spil som omkring de bogstaver vi havde gennemgået, og Jeannie kom ind og var der i ca. 2 minutter og gik igen…

Da hun var gået kiggede Jennifer og jeg på hinanden og vi var begge forvirret, og havde ingen ide om hvad det betød. Jeg havde sagt til Jennifer at hun ikke havde noget at være nervøs for, for hun er en rigtig god lære og er virkelig god til at gøre undervisningen sjov for børnene. Der er en smule tavleundervisning og ellers skal de lære gennem lege, og man kan se at børnene har det sjovt og at de rent faktisk nyder undervisningen.  Jeg kan virkelig lære rigtig meget af Jennifer, og har tænkt mig at suge alt til mig og tage det med mig hjem til Danmark. Det der er fedt ved undervisningen er at jeg og Jennifer har det sjovt sammen og syntes at det er sjovt at undervise, jeg syntes ikke at der er noget værre end tavleundervisning og det er kedeligt for både læren og eleven. Jeg tror på at børnene kan mærke at vi har det sjovt og nyder det, og jeg tror at det smitter af på dem :D


Vi fik at vide at Jeannie syntes at vi er et godt team, og det er ros og et godt tegn! Det var så fedt da Jennifer fortalte mig det, for man kunne så tydeligt se glæden og lettelsen i hendes ansigt. Det blev til en high five og et stort kram, for det var dejligt at Jeannie syntes at vi klare det godt. Det betyder også meget for mig, for jeg er blevet rigtig glad for Jennifer og ville blive ked af det hvis jeg ikke skulle arbejde sammen med hende mere. Vi har klasser sammen hverdag vi har en ældre klasse om formiddagen, en yngre klasse om eftermiddagen og hun vi har aftenklasse samme 3 gange om ugen. Vi har en god kemi og griner sammen, men samtidig er vi også professionelle og der er ikke noget bedre end at begge dele er der. Jennifer er ikke ret gammel og han kun været færdigudlært som lære i 2 år, men hun er virkelig dygtig og man kan mærke at hun virkelig gerne vil undervise og går op i det. Jeg blev lidt stolt for jeg har aldrig undervist før, og det er heller ikke det som jeg uddanner mig til, og derfor er det ret nyt for mig. Jeg kan mærke at jeg virkelig er blevet glad for det, og nu har jeg været her så længe så lærerne er begyndt at åbne sig op overfor mig. Børnene er dejlige og er blevet glade for dem, og nu kan jeg mange af navne så det er jeg ret stolt af. Det tager et stykke tid for har 8 forskellige klasser om ugen, og det er mange børnenavne som man skal lære! 

                             - Lisbeth 

søndag den 16. marts 2014

En lille opdatering :D

Min uge har været stille og rolig, og der er ikke sket det store..
Jeg er endelig ved at være vant til tingene her :)
Det er blevet en del af min hverdag at der er en masse der siger hallo, og nu kommer svaret bare automatisk og tænker ikke rigtig over det mere! Jeg bliver ikke så forskrækket mere når de dytter hele tiden, kun når det er busser eller lastbiler..
Jeg er ved at få helt styr på mine circletime, og det går nemmere og børnene er blevet bedre til at lytte til mig. Jeg kan nu godt forstå at det ikke er nemt at holde koncentrationen for dem, da jeg snakker på et sprog som de ikke kan forstå og fanger nok kun enkelte ord! Nu ser de i det mindste en smule interesseret ud, og de er med når jeg leger lege med dem. Nogle af lærene er gode til at oversætte og vi er begyndt at finde en rytme, men det er stadig underligt at have tolk på ;) Der er nogle lærer der har den indstilling at børnene er kloge, så de behøver ikke at få det oversat! Det er så en gang LORT, for de fatter ikke hvad jeg siger medmindre det bliver oversat! Det er bare fordi lærene ikke forstår hvad jeg siger, ellers er de bare dovne! Ved ikke helt hvad det er i nu, men det kan være at jeg gør det..
Centertime er jeg også ved at få styr på, men det er ikke altid nemt! Nogle af de ting som jeg skal lave med børnene er en smule kedelige, så selv jeg keder mig nogle gange ved at lave det! Jeg prøver at finde på nye måder at gøre tingene på, men det er ikke altid nemt for det er ikke altid de forstå meningen med aktiviteten jeg laver! Men jeg lære i det mindste af mine fejl, og nogle gange går den og andre gange går den ikke!
Jeg er virkelig begyndt at holde af mine børn, og jeg håber også de er begyndt at holde af mig :D
Når jeg er udenfor med dem er vi begyndt at lege mange forskellige lege, og det undre mig stadig at vi kan kommunikere! Med vilje og en smule kropssprog kan det lade sig gøre, og det er sgu dejligt! Inden vi går ind sidder vi lige og slapper af, og jeg er ofte dækket af børn. De skal enten sidde på mig, og ofte får de mig væltet så jeg er begravet i børn! De får mig til at grine, og det er sjovt at se dem stirre på mig et øjeblik og så begynder de også at grine!
Jeg er begyndt at kommunikere bedre med lærene og det er dejligt, men det er svært for dem da de har svært ved engelsk! De prøver og jeg forstår, så de skal bare blive ved og det håber jeg også de gør :D
De er også blevet gode til at hjælpe mig når jeg er begravet, for har stadig ikke lært at sige stop.. (Det kan være at det skal være mit næste ord som jeg skal lære) De er gode til at hjælpe mig når jeg står i en konflikt, men de lader mig prøve selv inden de træder til :D

Jeg prøver at lære alle mine børns navne, men det er ikke så nemt når man har 4 klasser fra 9-17! Det er sgu mange børn, men kan flere og flere navne :D Jeg har stadig min klasser som jeg underviser efter 17, og nu er jeg oppe på 3 klasser så der er også mange børn der! Nogle kender jeg i forvejen og andre gør jeg ikke, men de kan alle mit navn og syntes det er underligt når man ikke ved vad de hedder! De siger ``Hallo Lisa`` og så er det latterligt når man kun kan sige ``Hallo`` igen og ikke deres navn!
I fredags fik jeg at vide at jeg skal begynde at undervise i en ny klasse hverdag fra: 10:40-11:20, og det starter jeg med i morgen (mandag) så det skal nok bliver spændende :) Det skulle være en ældre klasse og de skulle kunne en smule mere, så det håber jeg bliver godt :)
Nu har jeg så 8 forskellige klasser om ugen, så det er ikke fordi jeg ligger på den lade side! Men syntes at det er spændende at have så mange forskellige klasser, for de er overhoved ikke ens. Nogle gange kan det godt være forvirrende, men jeg får virkelig en masse udfordringer i løbet af en dag! Der er ikke 2 dage der er ens, og det er ikke sådan at det er kedeligt for der er altid noget at lave :) Nu må vi se, for har fået at vide at det kommer til at ændre sig når der kommer nogle nye amerikaner hertil. Jeg ved dog ikke hvornår de kommer, så jeg tager bare en dag af gangen og det passer mig nu fint ;)

                                    - Lisbeth  

mandag den 10. marts 2014

Eventyr!

Så havde jeg en weekend uden druk! 
Men den stod i eventyrets tegn :D

Min weekend startede elendigt, for jeg skulle da lige ligge syg både torsdag og fredag :( Da det så endelig blev lørdag, og jeg var ved at blive sindsyg af at kigge på de samme vægge, besluttede Joachim og jeg at gå ud og opleve byen. Vi fik en lækker morgenmad på Vinyard, og jeg fik lige en kop af den bedste kaffe i nærheden, så nu var vi klar til at starte dagen. Vi gik hen til noget der kan beskrives som et underligt udendørs center, og fandt en ny cafe og de laver lækker kaffe også :D Det var en mega hyggelig cafe, og den er et miks af noget arabisk med en smule beatles! Rigtig hyggelig med en masse nips på væggene, og der var endda et billede af Nyhavn! Da jeg lige havde fået kaffechok nummer 2, var jeg kampklar til dagen :D
Vi startede med at skulle til en butik som sælger fodbolds bluser og andre ting, og det er en virkelig fed butik! (Er blevet den stolte ejer af en amerikansk fodbolds bluse) 
Vi havde hørt at der måske skulle ligge en lidt længere nede i byen, og vi valgte at gå derhen! Vi fandt aldrig butikken, og vi blev enige om at det måtte være den samme som vi har været i! Men nu begynder vores eventyr så, da vi valgte at gå hen hvor vi ikke havde været før. Vi havde set nogle fede butikker på vej hen til et storcenter, og vi ville se om det ikke var noget for os. Det skal så lige siges at vi aldrig har gået til Carrefour, (Indkøbscenteret) men altid kørt i taxa derhen!
Vi vælger at gå for vi har ikke set denne del af byen, det var lækkert vejr og man oplever ikke noget, hvis man ikke bevæger sig hen hvor man ikke har været! 

Vi går ned af en vej hvor vi har været, men vælger at gå langs floden i byen! Nede ved floder er der børn der leger, og gamle der sidder og spiller kort, eller kigger på at der bliver spillet kort. Vi går op på vejen igen og kommer til en lang vej, og på denne vej er der stort set ikke andet end bilsælgere. Det er alle mulige forskellige mærker der bliver solgt, og bilsælgerne sidder udenfor og nyder solen for der er ikke rigtig nogle kunder! Vi så endda en sælger der havde lagt forsædet helt ned, og han havde så besluttet sig for at tage en lur der! (Sådan kan man så også tjene penge, man kan sige at det er dejligt afslappende at være på arbejde!) 
Vi kommer så til et stort lejligheds kompleks, og der er nogle mennesker der er ude og lufte deres børn. Der er 2 piger på min alder som spørger om de ikke må få et billede med os, og vi svare pænt at det må de gerne. (Det er noget man skal vænne sig til, for det sker rimelig ofte)
Hun spørger derefter om hun ikke må få min QQ som er Kinas svar på facebook. Jeg havde ikke en på det tidspunkt og må så sige at det kan hun ikke, derefter spørger hun ikke må få mit nummer og det får hun. Hun hedder så Fanjun, og jeg tænker at det kunne være hyggeligt at lære en ny at kende. 
Vi skilles og går videre, og er sikker på at vi er da på rette vej!
Vi går noget mere og kommer til et område som jeg syntes er en smule uhyggeligt, jeg ved ikke hvorfor men er bare glad for at jeg ikke er alene :) 
Det er virkelig gamle bygninger vi kommer til, og der er få resturanter men de virker bare forladte. Der sidder en del mennesker og spiller i små grupper, og der er nogle der spiser hist og her eller laver mad. 
Jeg tror at jeg har taget skade af at se for mange film, men kan ikke lade være med at tænke at det er her mafiaen holder til! Men folk er venlige og vi går igennem, uden at der kommer nogle og bortføre os :D
Vi kommer til en bro hvor der sidder en masse mennesker og sælger deres grøntsager, og der er få der lige siger hallo. Hvis vi fortsætter ligner det at vi kommer ud til en masse ingenting og marker, og vi får øje på nogle mennesker der går nede ved vandet. Efter at havde kigget lidt over vandet, beslutter vi at vi vil gå langs med det, for vi mener begge at vi skal den vej! 
Vi går en ret langt og møder kun få mennesker der går og passer deres grønsager/små marker langs vandet og ser en enkelt der fisker. Vi fortsætter og fortsætter og nu så kommer vi til en bro, og der mener vi at vi kan komme op til vejen igen. Da vi er ved broen ligner det ikke at vi kan komme op, men ham manden vi så fiske vil gerne hjælpe os og han viser os vej. Vi går over et hegn og ned til andet, og vi skal fortsætte under broen og efter manden. Det er op på lidt mur og ned på sandet/stenene og op igen, og så går vi under broen. Vandet under broen er rimelig stærk, men der er en fin lille sti vi kan gå på! Vi kommer op på den anden side af broen og manden siger farvel, og vi kommer op på vejen :) 
Nu har vi ingen ide om hvor vi skal hen, men der er ikke andet end igangværende bygninger på den ene side, så vi vælger at gå den anden vej. (Logik folkens!) Vi kommer til en vej hvor det ligner noget hvor vi har været før, men det var det ikke!
Vi prajer en cykeltaxa og siger at vi gerne vil til Carrefour (udtales Ja la fou) og det lyder som om han skælder mig ud på kinesisk, og jeg har ingen ide om hvad jeg skal sige for jeg kan ikke forstå ham! Der kommer 2 mænd over til os, og den ene blander sig og til sidst siger taxachaufføren at vi kan sætte os ind. 
Han køre en lille bid vej, og så stopper han og viser at nu er turen ikke længere! Vi er ikke ved Carrefour, men ved et busstoppested... Den dovne mand har valgt at køre os til et busstoppested, så vi kan tage bussen det sidste stykke vej! 
Vi beslutter at det gider vi ikke, så vi går lidt videre. Vi har så været her, og vi har gået i en stor ring :( 
Nu var vi trætte og gad ikke rigtig gå rundt i ring mere, men vi havde også gået i et par timer, så vi går ud til en stor vej hvor vi kan få en rigtig taxa. 
Vi får fat i en taxa og kommer til Carrafour, men bliver enige om at vi ikke rigtig gider at gå rundt derinde, så vi går hen til et Japansk marked som ikke er så langt væk. 
Vi kommer derhen og får lidt frossen yoghurt, og sidder lidt ned - det er virkelig tiltrængt! Vi får handlet lidt og købt noget aftensmad, og vælger at tage en taxa hjem, da dette er det sikreste! Vi havde så gået rundt i omkring 5 timer, og så skulle der slappes af! Vi blev dog enige om at vi nok skal køre den tur et par gange mere før vi kan finde derned på gå ben, men vi fik set en masse af byen som vi ikke ville havde set i en taxa..

Nu vil jeg så lige komme tilbage til Fanjun, for hun skrev til mig efter et par timer! Hun viser sig så at være en ejendomsmægler, og ville gerne sælge mig en lejlighed. Det var en ting jeg overhoved ikke havde opfattet, og jeg spiller samtalen igennem et par gange i mit hoved og jeg kan overhoved ikke huske at hun havde nævnt det! Jeg skriver til hende at det havde jeg ikke brug for, da jeg havde et sted at bo og ikke ville være her så længe! Jeg havde ikke regnet med at høre fra hende igen da hun havde fået en nej, men hun spørger om hvor jeg kommer fra og om jeg skal rejse videre eller om jeg rejser hjem.. Jeg svare tilbage for ikke at virke uhøflig, og hun bliver ved med at skrive, og jeg skriver med hende stadig! Jeg ved ikke om det er mig der er underlig, eller om det er fordi det er noget som jeg overhoved ikke er vant til! Samtidig med at det er underligt, er det på en eller anden måde rart og frit! Det er ikke lige noget jeg er vant til, men det er ikke unormalt at man gør sådan - måske kun med udlændinge :D
Det var en dejlig dag med eventyr, og jeg er blevet en ven rigere :D

                                    - Lisbeth

fredag den 7. marts 2014

Lidt mindre kaotisk uge!

Endelig kom der en smule mere styr på min uge! 
Jeg fik et skema :D 
Som jeg har forstået det, er mit skema dog kun for en uge, men man ved aldrig med kineserne! Jeg er nu i 4 forskellige klasse, men heldigvis er det samme alder og de er alle 4 år gamle :)
Grunden til at jeg ikke er blevet placeret perment i 1 eller 2 klasser, er fordi der snart kommer flere amerikaner. De skal have mulighed for at se de forskellige klassetrin, men det er en smule irreterende da jeg ligesom skal opfylde nogle mål for at bestå min praktik! Det er ikke nemt at begynde på nogle projekter, når man ikke ved hvilken klasse man skal være i ugen efter! Når men nu har jeg brokket mig nok, og i skal få at vide hvordan min uge har set ud ;) 
Jeg er begyndt at møde klokken 9 i stedet for 8:30, og det passer mig fint for det eneste jg går  glip af er morgenmade. Må indrømme at morgenmaden ikke lige er mig, og er begyndt at blive en smule træt af grød lavet af ris! 
Jeg møder op i en klasse kl. 9 og laver circletime, jeg går gennem den daglige rutine med hjælperne, og derefter underviser jeg i deres pensum. Jeg har undervist i tallet ni, hvordan et hjerte ser ud, lært dem forskellige engelske sange og lavet nogle lege med dem. Alt min undervisning forgår på engelsk, og børnene forstår ikke halvdelen af det. Så derfor er der en kinesisk lære som oversætter for mig, men læren går meget op i at de skal svare på engelsk til mig. Det er jeg nu glad for, for ellers havde jeg ingen ide om hvad de siger. Det er vigtigt at jeg snakker engelsk med dem, da de skal vænne sig til det og lederne mener at det er godt at de høre engelsk med min accent!
Jeg går ind i næste klasse kl. 9:35 hvor jeg er med til centertime, ude tid og frokost. Centertime har jeg mit eget værksted, og det er forskelligt hvad jeg laver med børnene. Jeg har tegnet med dem, hvor børnene skulle lære at tegne efter en hjerteskabelon. Udover at tegne efter en skabelon, skulle de også bruge hjertet til at skabe noget andet. Nogle lavede hjerter med vinger, en hjertefisk, blomster/firkløver og der var også en der lavede en fugl. Jeg har holdt et te selskab, hvor vi snakkede om de forskellige kopper, te kanden og hvor mange kopper der var i det hele. 
Når jeg er ude leger jeg med børnene, og selv om vi ikke kan kommunikere sprogligt, betyder det ikke at vi ikke kan forstå hinanden. Mange af børnene er begyndt at vise mig hvad de snakker om, og de hiver mig hen til der hvor legen er. Vi legede en leg hvor jeg var et monster og løb efter dem, og hvis jeg fangede dem blev de kildet. Jeg startede med at lege med 5 børn, og pludselig var der omkring 20 børn. Når jeg leger med børnene er der mange kineser udenfor skolen som kigger, de stopper op og kigger på mig gennem hegnet! (endnu en ting jeg skal vænne mig til.)  5 minutter inden vi skal ind, sætter vi os alle ned og lige slapper af. Det var ikke meget jeg fik slappet af, for pludselig var jeg begravet i børn! Heldigvis kom der er lære og reddet mig, og hun kunne ikke lade være med at grine da jeg kom fik og fik sagt tak til hende. Så er det ved at være tid til frokost, og vi får et eller andet lækkert at spis! Jeg ville så gerne fortælle jer hvad det er, men jeg ved det ikke! Det er for det meste ris, suppe og 3 forskellige retter med kød og grøntsager :D 
Så har jeg fri i ca. 2 timer, og jeg forbereder mig for det meste til mine timer senere på dagen, eller slapper lidt af foran computeren. 
Så går jeg ind i en helt tredje klasse og hjælper børnene med at tage tøj på efter deres lur, og hjælper med at pakke sengene sammen. Så skal jeg lave circletime igen, og det er det samme emne som tidligere på dagen. Så det er ikke så slemt! 
Så går jeg ind i den sidste klasse, og der har jeg centertime, ude tid og aftensmad. 
Igen er det forskelligt hvad jeg laver, men det minder meget om det som jeg har lavet om formiddagen :D 
Så er det udenfor igen, og jeg leger et eller andet med børnene! Det eneste jeg har svært ved er at nogle gange kan børnene godt blive lidt voldelige og de slår relativt hårdt! Jeg ved ikke hvorfor men jeg har ikke lært at sige stop på kinesisk, men de har heller ikke den samme respekt overfor mig som de har for de kinesiske lære! De kan godt finde på at grine af mig når jeg siger STOP på engelsk, men det er ikke så slemt som det var i starten. De kan se på mig nu når jeg mener det, og jeg stopper med at lege med dem eller sender dem væk, hvis de ikke stopper når jeg siger det. Ellers kommer der en lære og redder mig igen, hvilket jeg er rimelig taknemmelig for ;)
Så skal vi ind og have mad, og vi får et eller andet lækkert at spise ;) 
Så har jeg  lidt tid inden min klasse og jeg går for det meste hen og køber en kaffe eller noget andet varm at drikke, så underviser jeg og så har jeg sgu fri :D

Det er nogenlunde sådan mine arbejdsdage ser ud, og skal nok komme med en dybere forklaring om mine undervisningstimer! Men nu skal jeg sgu ud og se lidt af byen ;)
                        
                         - Lisbeth

tirsdag den 4. marts 2014

Chengdu :D

Har haft en super lækker weekend! Lørdag tog jeg i byen med Sarah, og vi tog ned på vores snart stam bar! 
Her sad vi lidt og spillede, og mødte ejeren og snakkede lidt med ham. Vi blev hurtigt enige om at tage tidligt hjem, for både Sarah og jeg havde ligget med influenza. På vejen hjem gik vi hen til et gadekøkken som solgte barbecue, så nu har jeg smagt kinesisk barbecue. (kan anbefales!) 
Det er sådan at man får en kurv, og så tager man bare de forskellige ting man gerne vil have. Der er alt hvad hjertet begære, der er grønsager, æg, kød i alle arter, pølser, brød og så er der en hel fisk på pind og hvis man skulle have lyst til det så er der også hjerne! Jeg vidste alligevel ikke hvad halvdelen af det var, så jeg tog bare nogle forskellige pinde med forskellige ting på.. Så bliver det lige grillet og krydret, og der skulle selvfølgelig chili på :D

Lørdag vågnede jeg heldigvis uden tømremænd, så Joachim og jeg tog ind til Chengdu for at vandre lidt på noget jeg ville kalde strøget. Vi tog bussen ind til byen, og det er en oplevelse i sig selv! Når man går ind i bussen smider man 2 CNY i en lille metalkasse også går man ind i bussen, og bussen er ikke indrettet som i DK. Man står for det meste op, og er heldig hvis man kan komme til at sidde ned! Der er så mange i bussen at man står tæt, og det dansker har med at man ikke skal røre hinanden, kan man godt glemme her! Man står tæt, og når folk skal forbi kan man godt mærke det! Så er der er dame der siger hvilket stoppested man er kommet til, og så siger man et eller andet på kinesisk hvis man skal af. Vi skulle have 2 busser for at komme Downtown, men bussen valgte så at køre en anden vej! 

Så jeg tænkte bare FUCK! 

Vi kørte forbi People´s Park, så vi valgte at stå af næste gang den stoppede for vi kendte i det mindste det :)
Det var nu meget heldigt for der var bare liv i parken, der var en masse grupper som dansede på forskellige områder. Der var en del ældre mennesker som tegnede tegn på fliserne, de stod med en kæmpe pensel og en spand med vand. Jeg har ingen ide om hvad de skrev, men det var vildt fascinerende og flot at se på :D 
Vi gik forbi Mao´s Plads, og skulle lige have en kop kaffe fra Starbucks (Man er vel kaffeelsker), og så videre på strøget. Hvis man mener at der er mange på strøget i København en lørdag, så har man ikke været i Chengdu! Der er et hav af mennesker, det er vildt så mange der er! Nogle butikker gider man ikke engang at gå ind i, for man kan ikke gå rundt, man må følge mængden. Jeg tror at det ville være nemmere at hoppe op på menneskerne, og så blive båret rundt ;) Men der skulle shoppes! 
Selvom at jeg er på den anden side af verden, så var der sgu en H&M, Vera Moda og en Only! 
Det var en sjov oplevelse, for når man går ind i butikken er der en lille kineserdame der følger en i røven. Når man så kigger på noget man gerne vil prøve, så finder hun med det samme. Da jeg havde prøvet en bluse og besluttet mig til gerne at ville have den og kommer ud fra prøverummet, står hun med en anden bluse i sammen stil og siger at man kan prøve den. Jeg fik så at vide af Joachim at hun havde rendt rundt i butikken for at finde noget til mig, og hver gang hun havde fundet noget spurgte hun Joachim om det måske var noget for mig! Det kan man kalde kundeservice, og det kunne vi måske lære lidt af i Danmark! Jeg fik købt en del, og det er jo altid dejligt :D 
Efter en endt shoppe tur skal man lige ind og runde Mc Donalds, og det gjorde vi :) Det er sindssygt billigt, tror at jeg gav 26 CNY for en menu! Det er Mc Donalds, så det er ikke så anderledes. Det der nok er anderledes er at man kan få risretter og the, men igen, jeg er jo i Kina :D

Vi tog en taxi hjem for vi var trætte og vidste ikke om busserne var stoppet med at køre, og ja jeg mener stoppet. Busserne i Chengdu stopper med at køre kl. 20, og så må man tage en taxa hjem derefter. Men det er også billigt, vi kørte i taxa i ca. 45 min, og det blev 120 CNY!

Så var det tid til tøse aften sammen med Sarah og Ashliegh, og vi tog ud til et stort supermarked for at købe lidt at drikke. Vi tog tilbage for at gå på en danseklub, hvor man gerne selv må medbringe sprut. Der var ca. 3 andre mennesker på denne klub, og det var sgu lidt trist så vi tog hen til vores bar. Vi blev mødt med kram fra ejeren, og vi blev vist hen til VIP området!!! Der kom ejeren og hans bror hen for at drikke med os, og det var sgu meget sjovt! Der skulle selvfølgelig tages billeder, og vi fik da også lige sunget en sang på karaoke anlægget :D Det er meget sjovt med kineser for de kan lave sten, saks, papir om til et drukspil!

Søndag tog vi ned på university street for at få lidt morgenmad/frokost, og vi mødte de dansker der har været hernede lige inden os, og var lige i byen inden de skulle hjem. Det var meget hyggeligt, og vi kunne lige få nogle gode fif og vi fik nummeret til nogle andre dansker som er i Chengdu. Vi fik en lækker frokost, og besluttet at gå tilbage til vores eget område og kigge lidt der :) Det viser sig så at vi har alt lige i nærheden, og det var meget større end vi havde regnet. Det minder lidt om et kæmpe marked, og der er virkelig alt hvad hjertet begære ;) Jeg fandt den fedeste lille butik, og hun havde bare så mange fede ting som er lige for mig. Til vores overraskelse snakkede ejerne engelsk, og hun var meget interesseret i hvad vi lavede i Wenjiang og vi snakkede lidt med hende. Hun håbede at vi ville kigge forbi igen, og det kommer jeg nok til da hun har de fedeste ting :D

-                         
                                         -       Lisbeth