tirsdag den 4. marts 2014

Chengdu :D

Har haft en super lækker weekend! Lørdag tog jeg i byen med Sarah, og vi tog ned på vores snart stam bar! 
Her sad vi lidt og spillede, og mødte ejeren og snakkede lidt med ham. Vi blev hurtigt enige om at tage tidligt hjem, for både Sarah og jeg havde ligget med influenza. På vejen hjem gik vi hen til et gadekøkken som solgte barbecue, så nu har jeg smagt kinesisk barbecue. (kan anbefales!) 
Det er sådan at man får en kurv, og så tager man bare de forskellige ting man gerne vil have. Der er alt hvad hjertet begære, der er grønsager, æg, kød i alle arter, pølser, brød og så er der en hel fisk på pind og hvis man skulle have lyst til det så er der også hjerne! Jeg vidste alligevel ikke hvad halvdelen af det var, så jeg tog bare nogle forskellige pinde med forskellige ting på.. Så bliver det lige grillet og krydret, og der skulle selvfølgelig chili på :D

Lørdag vågnede jeg heldigvis uden tømremænd, så Joachim og jeg tog ind til Chengdu for at vandre lidt på noget jeg ville kalde strøget. Vi tog bussen ind til byen, og det er en oplevelse i sig selv! Når man går ind i bussen smider man 2 CNY i en lille metalkasse også går man ind i bussen, og bussen er ikke indrettet som i DK. Man står for det meste op, og er heldig hvis man kan komme til at sidde ned! Der er så mange i bussen at man står tæt, og det dansker har med at man ikke skal røre hinanden, kan man godt glemme her! Man står tæt, og når folk skal forbi kan man godt mærke det! Så er der er dame der siger hvilket stoppested man er kommet til, og så siger man et eller andet på kinesisk hvis man skal af. Vi skulle have 2 busser for at komme Downtown, men bussen valgte så at køre en anden vej! 

Så jeg tænkte bare FUCK! 

Vi kørte forbi People´s Park, så vi valgte at stå af næste gang den stoppede for vi kendte i det mindste det :)
Det var nu meget heldigt for der var bare liv i parken, der var en masse grupper som dansede på forskellige områder. Der var en del ældre mennesker som tegnede tegn på fliserne, de stod med en kæmpe pensel og en spand med vand. Jeg har ingen ide om hvad de skrev, men det var vildt fascinerende og flot at se på :D 
Vi gik forbi Mao´s Plads, og skulle lige have en kop kaffe fra Starbucks (Man er vel kaffeelsker), og så videre på strøget. Hvis man mener at der er mange på strøget i København en lørdag, så har man ikke været i Chengdu! Der er et hav af mennesker, det er vildt så mange der er! Nogle butikker gider man ikke engang at gå ind i, for man kan ikke gå rundt, man må følge mængden. Jeg tror at det ville være nemmere at hoppe op på menneskerne, og så blive båret rundt ;) Men der skulle shoppes! 
Selvom at jeg er på den anden side af verden, så var der sgu en H&M, Vera Moda og en Only! 
Det var en sjov oplevelse, for når man går ind i butikken er der en lille kineserdame der følger en i røven. Når man så kigger på noget man gerne vil prøve, så finder hun med det samme. Da jeg havde prøvet en bluse og besluttet mig til gerne at ville have den og kommer ud fra prøverummet, står hun med en anden bluse i sammen stil og siger at man kan prøve den. Jeg fik så at vide af Joachim at hun havde rendt rundt i butikken for at finde noget til mig, og hver gang hun havde fundet noget spurgte hun Joachim om det måske var noget for mig! Det kan man kalde kundeservice, og det kunne vi måske lære lidt af i Danmark! Jeg fik købt en del, og det er jo altid dejligt :D 
Efter en endt shoppe tur skal man lige ind og runde Mc Donalds, og det gjorde vi :) Det er sindssygt billigt, tror at jeg gav 26 CNY for en menu! Det er Mc Donalds, så det er ikke så anderledes. Det der nok er anderledes er at man kan få risretter og the, men igen, jeg er jo i Kina :D

Vi tog en taxi hjem for vi var trætte og vidste ikke om busserne var stoppet med at køre, og ja jeg mener stoppet. Busserne i Chengdu stopper med at køre kl. 20, og så må man tage en taxa hjem derefter. Men det er også billigt, vi kørte i taxa i ca. 45 min, og det blev 120 CNY!

Så var det tid til tøse aften sammen med Sarah og Ashliegh, og vi tog ud til et stort supermarked for at købe lidt at drikke. Vi tog tilbage for at gå på en danseklub, hvor man gerne selv må medbringe sprut. Der var ca. 3 andre mennesker på denne klub, og det var sgu lidt trist så vi tog hen til vores bar. Vi blev mødt med kram fra ejeren, og vi blev vist hen til VIP området!!! Der kom ejeren og hans bror hen for at drikke med os, og det var sgu meget sjovt! Der skulle selvfølgelig tages billeder, og vi fik da også lige sunget en sang på karaoke anlægget :D Det er meget sjovt med kineser for de kan lave sten, saks, papir om til et drukspil!

Søndag tog vi ned på university street for at få lidt morgenmad/frokost, og vi mødte de dansker der har været hernede lige inden os, og var lige i byen inden de skulle hjem. Det var meget hyggeligt, og vi kunne lige få nogle gode fif og vi fik nummeret til nogle andre dansker som er i Chengdu. Vi fik en lækker frokost, og besluttet at gå tilbage til vores eget område og kigge lidt der :) Det viser sig så at vi har alt lige i nærheden, og det var meget større end vi havde regnet. Det minder lidt om et kæmpe marked, og der er virkelig alt hvad hjertet begære ;) Jeg fandt den fedeste lille butik, og hun havde bare så mange fede ting som er lige for mig. Til vores overraskelse snakkede ejerne engelsk, og hun var meget interesseret i hvad vi lavede i Wenjiang og vi snakkede lidt med hende. Hun håbede at vi ville kigge forbi igen, og det kommer jeg nok til da hun har de fedeste ting :D

-                         
                                         -       Lisbeth 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar