tirsdag den 22. april 2014

Lidt af hvert :D

Nu er det ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet sidst, men der er sket så meget! jeg håber at jeg kan få det hele med denne gang ellers må jeg dele det op i 2 dele så i ikke kommer til at kede jer! Jeg ved ikke om jeg kan huske det hele, men hvis jeg ikke kan huske det er det nok ikke vigtigt at fortælle :D

Amerikaneren Sarah er taget hjem, og det er ret trist for hun er en kanon pige og jeg mangler hende i min hverdag! Hun havde været her i 1½ år, så det var også på tide for hende at komme hjem til sin familie! Vi var blevet rigtige gode veninder, det er selvfølgelig fordi vores personlighed passer godt sammen, men jeg tror også at det spiller ind at vi er hernede. Vi var de eneste kvindelige udlændinge på skolen, og det er nemmere for os at kommunikere med hinanden og snakke om forskellige ting, og det tror jeg har en stor betydning. Jeg har kendt hende i 2 måneder, men det føles som længere og det gik sindsygt hurtigt med at komme tætte på hinanden og jeg endte med at kende hende rimeligt godt og det samme for hende. Hun var med til at gøre min Kina oplevelse crazy, og det er også derfor jeg savner hende. Det var på tide for hende at tage hjem, for nu har hun været hernede i 1½ år og har kun været hjemme og se familien en gang, og hun var hjemme i en uge! - Syntes at det er vildt at hun kunne holde til det, men det er der jo nogle mennesker der kan, ved dog ikke om jeg kunne!

Vi har virkelig fået vores stamsteder, der er en cafe hvor ejerne snakker engelsk og de laver mere amerikansk inspireret mad som er virkeligt lækkert. Atmosfæren er rigtig afslappende og der er bare hyggelig, og desunder er der super god kaffe! Det er grund nok til at jeg kommer der ofte, så er jeg ligeglad om jeg skal sidde på gulvet og drikke min kaffe bare det at jeg kan få den, så er jeg glad :D
Vi har fundet en anden cafe som også er mega hyggelig, og jeg kunne bruge mange timer der med en god bog og god kaffe :D Jeg vil nok kalde den en smule mere dæmpet men det er nok indretningen som er ret mørk, men der er fyldt med bøger og amerikanske ting og der er endda at billede af Nyhavn! I dag fandt jeg ud af at jeg har været der for meget, for ejeren sagde til mig at det var længe siden at jeg havde været der, men at han var glad for at jeg var der igen :) Vi har fundet en bar hvor vi ofte kommer, og det er både om dagen og om aften. Ejerne er rigtig god til engelsk, og der kommer nogle hyggelige mennesker og det er nemt at få en sludder for en sladder! Om aften er der ofte live sang, og der er nogle der er virklig gode og det er rart at høre et mix af engelsk og kinesisk musik.

Jordan som er en anden amerikaner der er kommet herned, har jeg det dog fint med og der er også Joachim, men det er ikke det samme som at have en anden pige! Vi har det meget sjovt, og det er underligt ikke at være den nye mere :D Nu er det os der fortælle ham om de forskellige ting, og det er ikke fordi vi ved en hel masse men vi kender det at være i et nyt land hvor det ikke er nemt at kommunikere med andre. Jeg har dog fået at vide at der skulle komme en fra Mexico i dag, men jeg ved ikke om han er ankommet eller om det bare er et rygte. Håber at han er fin fyr, og det er jo altid sjovt at møde nye mennesker :)

I forhold til arbejdet går det godt, men der er relativt travlt og jeg har fået 2 ekstra klasser om ugen! Jeg har de samme 5 fra kl. 9:00-17:00, og det går som det skal. Det bliver nemmere og nemmere, og jeg kan næsten men også kun næsten alle deres navne. Det er relativ mange børn, og der er altid nogle som er mere stille og der går lidt før man kan komme ind til dem. Min undervisning oppe hos de store går perfekt, og jeg nyder virkelig at arbejde med Jennifer og børnene og jeg har det sjovt i klassen og tiden flyver bare. Jennifer og jeg har det virkelig godt sammen, og vi har det sjovt i undervisningen og vi hygge os med det og det er altid godt. Min timer ud over skoletiden har jeg fået 2 timer mere som ligger mandag og onsdag, men det er hyggeligt nok for eleverne er gamle nok til at man kan have en samtale med dem på engelsk. Jeg ved ikke præcis hvor gamle de er, men tror at de er omkring 9-10 år gamle. Jeg har det sjovt sammen med dem, og jeg har dem stort set alene for den hjælpelærer der er derinde kan stor set ikke engelsk, så det kan være en udfordring ind i mellem. Jeg er begyndt at sige til klassen at hvis de snakker kinesiske, så får de lektier for, en smule streng må man jo være for at få dem til at snakke så meget engelsk som muligt. Jeg kan virkelig mærke at jeg er lærer hernede, for jeg giver dem lektier for og jeg skal også rette det derhjemme, og det skulle jeg lige bruge lidt tid til at komme mig over, ved ikke hvorfor jeg syntes at det var underligt eller komisk, men det var det altså ;)

Jordan og jeg var blevet bedt om at lave et sjov for skolen, da der var en form for åben hus. Vi valgte så at danse til "What does the fox say" og det var noget af en oplevelse. For det første skulle vi danse et andet sted end på skolen, og der var flere mennesker end vi havde regnet med! Vi havde haft 2 dage til at øve os i, og havde nok ikke taget det sindsygt alvorligt, så jeg var en smule nervøs da jeg så alle de mennesker. Det gik fint og vi havde det sjovt, og vi fik nogle af børnene til at danse med os,. Lærene blev ved med at sige at det var virkelig godt, men tror ikke rigtig på dem da jeg havde fået en til at optage det, og så godt var det ikke! Så enten lyver de for at gøre os glade, eller også mener de det og det kan jeg ikke forstå! Det er også lige meget, men det var en smule underligt og en smule flovt for alle mennesker omkring os tog enten billeder eller filmede det - så det skulle ikke undre mig hvis man kan finde det på nettet snart!

Det var nogenlunde hvad jeg har at fortælle, men vil lige til sidst sige at jeg har det godt, og nyder virklig min tid hernede og nu er det ved at blive varmt så man kan jo ikke brokke sig :D

                -Lisbeth


Ingen kommentarer:

Send en kommentar