fredag den 9. maj 2014

Forskellen..

Nu har jeg været her i et godt stykke tid, og der er mange ting som er forskellige mellem den kinesiske kultur og den danske. For det første skal jeg stadig vænne mig til at mange mennesker kigger og siger hej til en på gaden, og en stor del af det er fordi at jeg er hvid, og nu skal det ikke lyde forkert! Men jeg er som sagt i en "lille" by, og her er de ikke vant til at der kommer hvide mennesker og derfor bliver man kigget en del på! Jeg må indrømme at det til tider er latterligt, for der er bare nogle dage hvor man gerne vil blende ind i mængden, men det kan man ikke hernede, men heldigvis er der er fed opfindelse der hedder lyttebøffer, og de er uvurderlig til tider ;) Det er ikke fordi at jeg er en nar og jeg ikke siger Hello, når de hilser og det kommer bare uden at jeg tænker over det, og det er en smule underligt når jeg tænker på det!
Nok om det at gå på gaden, nu kommer vi til skolen og børnene :D

Jeg har arbejdet i en del institutioner i forskellige områder, og der er altid en smule forskel! Det er bare en stor forskel der er på institutioner her og derhjemme, og det er først nu jeg virkelig er begyndt at tænke på det, og derfor vil jeg dele det med jer så i ved lidt om hvordan det er at arbejde hernede!¨

Hvis vi starter fra min morgen, og så bare går igennem til min sidste klasse om dagen :)
Det hedder en børnehave, men vil kalde det en skole da de får noget der minder om undervisning, et par gange om dagen. Min først klasse laver jeg circletime, og den starter med at de sjovt nok laver en cirkel, og så siger jeg godmorgen og alle siger godmorgen tilbage. Det første vi gør er at synge en sang, og her rækker eleverne hånden op, og venter med at svare til jeg vælger en elev. Det er ikke som at række hånden op i Danmark, her siger de også lad mig prøve, og vi snakker om børn der er 4 år gamle og de lære allerede et nyt sprog, og de kan ikke engang skrive deres eget!! (Det er en smule underligt for mig, men det er sådan det er) Så går vi gennem morgenrutinen som jeg har beskrevet, og man staver børnenes navne inden de kommer op og hjælper en, og det første de siger er godmorgen mine venner, og det er igen på engelsk.
Hvis børnene ikke opføre sig ordentligt til circletime, er det ikke unormalt at der bliver givet skideballe men det er ofte at den rent faktisk vare længe, og eleverne er helt stille under skideballen. Det er vigtigt for lærene at der er respekt fra børnens side, og at der bliver hørt efter når der bliver undervist. Når der er centertime er det en smule omvendt, for lærene forventer stadig at der er respekt men samtidig er der det ikke. Det er en smule svært at forklare, men børnene gør lidt hvad de vil og hvis læren ikke er tilfreds bliver der skældt ud, men det er ikke som i Danmark hvor man måske hæver stemmen lidt, men der bliver snakket til dem som om de var voksne mennesker. Alle børnene sidder på deres plads efter centertime, og venter til det er deres tur til at få mælk, og så sætter de sig ned og snakker med hinanden mens de drikker deres mælk.

Så går jeg op og underviser Primary school, og når undervisningen starter rejser alle eleverne sig op og vi siger godmorgen til dem, og så siger de godmorgen til os og sætter sig ned når de bliver bedt om det og undervisningen starter. Jeg kan ikke huske at vi havde den respekt for vores lære i folkeskolen, og vi rejste os da slet ikke op for dem, men det gør man her! Da jeg så det første gang syntes jeg at det var en smule gammeldags, men nu er det normalt og jeg tænker om det er os i Danmark der har mistet en smule respekt overfor dem der er ældre end os og som skal være med til at lære os noget? Når klassen slutter siger eleverne tak til en, og der er ikke kun i en klassen, men dette gør de i alle klasserne og det samme gør lærene, og igen er det er god måde at være høflig og vise respekt overfor andre, og det kunne vi måske også godt bruge lidt af!

Efter frokost og lur, er det stor set det samme i klasserne og det er det samme som jeg laver da det er i andre klasser end dem jeg har om morgen.
Efter skole har jeg "aftenklasser" og det er forskelligt hvornår de starter, men i er mellem 17:40-18:35 og jeg underviser forskellige aldersgrupper. Her er der dan samme disciplin som der er i de andre klasser men her er det anderledes, for forældrene betaler for at deres børn får undervisning i engelsk, og de vil gerne have at de bliver gode til det.
Jeg havde en oplevelse med en af mine elever den ene dag, og det var fra den yngste klasse jeg har så børnene er 2 år gamle. Hun havde været ret ustyrlig gennem hele timen, lavede en smule ballade og kunne ikke blive siddende på sin plads. (Personligt syntes jeg det er meget man forventer af et lille barn) Efter undervisningen spørger moren om hvordan hendes pige havde været, og den kinesiske lære svare hende ærligt. Barnet får en form for skideballe, kan ikke fortælle hvad der blev sagt for det foregik på kinesisk. Barnet kommer derefter over til mig med tåre i øjnene, og siger undskyld og at hun fremover gerne vil være en god elev og skal nok høre efter hvad der bliver sagt!

I Kina får man ikke mange børn, og derfor er barnet meget vigtigt når de endeligt får et. De gør alt hvad de kan for at barnet har det godt, og får stort set det de gerne vil have. Det er vigtigt at det er deres barn som er bedst, og som kan mere end de andre. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det, for det er en form for forkælelse men samtidig er det ikke, men det er en helt anden måde man har et barn på hernede. Den måde man behandler det på, og de opføre sig nogle gange som deres barn er lavet af glas, og de kan gå i stykker hvornår det kan være. Børn her får ikke rigtig lov til at være børn på samme måde som i Danmark, for her skal de i gang så hurtigt som muligt så de kan blive den bedste.
Det er ikke fordi jeg skal være rigtig negativ, for det er ikke sådan ment, men det er bare så langt væk for den danske kultur som det kunne være. Det er heller ikke fordi jeg ikke kan lide børnene, for det kan jeg! Men det er bare den store forske,l der kan være på mennesker og deres kultur.

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar