Praktiske ting inden rejsen

Der er en masse praktiske ting som man skal have styr på inden man tager afsted, og det kan godt være svært at finde rundt i alle disse ting, og derfor vil jeg komme med lidt gode råd. 
Jeg startede med at kontakte chinalink.dk, da de har med institutioner i Kina at gøre og kunne fortælle mig om der var flere pladser tilbage - jeg var måske en smule sent ude... 
Men der var plads, og så var det bare med at komme igang med at søge !!
Jeg fik et ansøgningsskema fra chinalink, og startede selvfølgelig med at udfylde dette, og det var ikke bare et lille dokument ! Sammen med ansøgnings skemaet skulle jeg indsende min straffeattest (husk at bede om en på engelsk), diverse afgangsbeviser fra min skolegang og en anbefaling fra mit arbejde. 
Da det hele var snorlige var det bare med at sende det hele afsted til Chinalink, og så var der ventetiden...
Det der er med Chinalink er at man kan tage afsted som pædagogstuderende, men man kan også tage afsted som frivillig. Jeg kan kun snakke for hvad man skal gøre når man er studerende, for der er flere dokumenter som man skal udfylde. Jeg rejser til B&J Billingual Kindergarten i Chengdu, da jeg fik at vide at det var det bedste sted at tage hen som studerende. 

Men for lige at vænne tilbage til de praktiske ting omkring ansøgningen :) Jeg kom i kontakt med en vejleder fra UCSJ som har været min guide gennem denne tid, og jeg kunne ikke undvære hende for hun er guld værd !! Men fra UCSJ skal man udfylde noget der hedder: Student Application Form. Dette kan du få fra din vejleder, og vejlederen kan hjælpe med at udfylde dette. 

Efter nogle måneder fik jeg en mail, og der stod at jeg var blevet godkendt. Så jeg var helt oppe og ringe, og det kunne bare ikke blive bedre :)
Det var også nu alt det praktiske skulle på plads.. 
Mit Pas skulle fornyes (rimelig vigtigt)
Udvidet rejse- og ulykkesforsikring.

Jeg skulle udfylde et dokument der hedder: Erasmus programme training agreement and quality commitment, og det var et dokument som kom fra min vejleder fra UCSJ. Dette dokument fungere som ens kontrakt, da ens vejleder, leder af den kinesiske institution og en selv skal underskrive dette. Det er et vigtigt dokument, da man skal bruge det til at søge su !

Så er der vaccinerne og jeg snakkede med min læge om hvad jeg skulle have, da det kommer an på hvor i Kina man skal være. Jeg rejser til Chengdu, og de vacciner jeg har fået er mod: Hepatitis A og B, Japansk hjernebetændelse og Tyfus, da jeg havde stivkrampe i forvejen. 

Jeg snakkede med min bank omkring hævekort, for jeg ville være på den hvis det blev stjålet da de ikke kan sende et nyt til Kina. Så derfor oprettede jeg en ny konto, og fik et nyt kort med en anden kode. Så hvis det ene kort bliver stjålet, så har jeg et andet med en anden kode. Husk også nem id, da det er surt ikke at have flere koder tilbage når man er i Kina.

Det sidste dokument man skal bruge er et visum, og for at søge visum skal man bruge: visumansøgning til Kina, ens Erasmus programme training agreement and quality commitment (med alle underskrifter på) og et invitationsbrev fra den kinesiske institution. Man skal søge visum SENEST 7 arbejdsdage inden man tager afsted. Hvis man er kommet så langt bliver man inviteret til et intromøde af Chinalink, og de kan hjælpe med at udfylde disse dokumenter og der kan man stille de spørgsmål som man har omkring alt dette, og se de mennesker som man skal rejse med. 

Det er det jeg kan komme på af praktiske ting inden rejsen, men i er velkommen til at skrive og spørge og jeg vil svare så godt jeg kan :)
  

 




















Ingen kommentarer:

Send en kommentar